• En typisk familie har fået flere penge mellem hænderne i 2024

    المصدر: BDK Finans / 03 سبتمبر 2024 04:42:44   America/New_York

    En typisk dansk familie med hus, bil, børn og job har udsigt til at have godt 1800 kroner mere mellem hænderne hver måned i 2024 i forhold til året før. Det vurderer Louise Aggerstrøm Hansen, som er chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, i en ny prognose. Dermed har modelfamiliens rådighedsbeløb indhentet det, der blev tabt, da inflationen steg voldsomt i løbet af 2022, lyder det. I forhold til 2021 har familien nu godt 600 kroner mere til rådighed om måneden, når der tages højde for prisudviklingen. I prognosen tages der udgangspunkt i en familie med to voksne og to børn, som bor i et parcelhus i Horsens. Børnene er tre og seks år og går i henholdsvis børnehave og skole. Begge voksne har et fuldtidsarbejde og tjente i 2020 81.154 kroner tilsammen, før skat og inklusive børnecheck, men eksklusive pension om måneden. Lønnen følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Årsagen til, at modelfamilien har fået flere penge mellem hænderne, er ifølge prognosen, at familiens samlede udgifter stiger væsentligt mindre end lønningerne. Danske Bank forventer, at lønningerne stiger 5,1 procent i 2024 og yderligere 3,5 procent i 2025. Desuden stiger modelfamiliens lønindtægter med yderligere 0,5 procent som følge af afskaffelse af store bededag. Arbejder man modsat Danske Banks modelfamilie i det offentlige, kan man ikke se frem til helt så store lønstigninger. - Det offentlige er begyndt at komme med, men her er den tabte realløn endnu ikke indhentet, skriver Louise Aggerstrøm Hansen i prognosen. Og endnu værre står det til for personer på overførselsindkomst, lyder det. - For selv om overførslerne stiger hurtigere end priserne, så skal der endnu nogle år med fremgang til, før hullet fra rædselsåret 2022 er lukket, skriver Louise Aggerstrøm Hansen. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/en-typisk-familie-har-faaet-flere-penge-mellem-haenderne-i-2024
شارك على،